Jeg er ved at indrette en skøn taglejlighed på et ret så lille budget. Når jeg får opgaver som disse vender jeg selvfølgelig snuden mod Ikea, og se hvad jeg fandt!!! Halleluja! Ikea er nemlig lige kommet ud med deres PS 2012 kollektion som rummer alt fra sofaer, skabe, tæpper OG denne helt fantastiske lampe som er inspireret af et balletskørt. Resten af lejligheden hvor der er loft til kip får et cool industrielt look med matte farver på væggene og masser af stål, træ og møbler på hjul. Og midt i det hele vil jeg placere denne skønne lampe som jeg synes er et kunstværk i sig selv.
Ps. Thumbs up til Ikea for cool styling!!!
