Kelimtæpper til folket? JA tak!

Hvad kan Kelim?

I Istanbul kan man købe kelimtæpper i alle størrelser og farver. Trends kommer og går og nogle har længere holdbarhed end andre. Grunden til at kelimtæpperne overlever trendguruernes deviser år efter år, er efter min mening fordi de kan mange ting på en gang. De fortæller en historie, de er unikke (så du undgår Ikea-effekten) og af høj håndværksmæssig kvalitet. Og så er der lige det store plus at de passer til stort set alle stilarter. Det kan nemlig være svært at vælge et tæppe til sit hjem. Skal det passe til sofaens stil? Skal det være kort eller langhåret? Minimalistisk eller romantisk? Hvis dit hjem er hvidt og slidt giver det farve og karakter, hvis du bor sort og hvidt giver det kant og personlighed og hvis du bor i en hyggelig rodebutik så vil det samle rummet på en uhøjtidelig måde. Brandts Indoor har lige været på indkøb i Istanbul. Tæpperne er blevet vaskede og reparerede og ligger nu i butikkerne til priser fra 1899 kr.

Foto: Anja Due Littau


Læg en kommentar

*